Virksomhed om konsulentudbud: Vi havde ikke en jordisk chance
KONKURRENCE: Muusmann bød uden held ind på en af tre delaftaler i et kritiseret managementudbud. “Det er ret enerverende, at fordi man ikke er kæmpestor, så har man ikke en chance, selvom man er fagligt kompetent,” siger partner Lars Muusmann.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørVi har jo ikke en jordisk chance, når økonomi og omsætning fylder så meget.
Lars Muusmann
Partner, Muusmann
Det her kommer let til at lyde, som om rønnebærene er sure, fordi vi ikke er valgt. Men jeg siger bare, at når man ser på substansen i det her, så er der altså noget, der er rivravruskende galt.
Lars Muusmann
Partner, Muusmann
Skønne spildte kræfter.
Det er følelsen, som rådgivningsfirmaet Muusmann sidder tilbage med efter at have budt ind på en af tre delaftaler i det seneste konsulentudbud for management fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).
“Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man nærmest skal have en milliardomsætning for at få lov til at lave noget for den danske offentlige sektor,” siger partner Lars Muusmann.